Fodboldrejser til andre steder end Liverpool og Barcelona

Når snakken falder på fodboldrejser vil man ofte snakke om at se de største klubber i Europa. Dem der kæmper med om Champions League trofæet og hver uge tiltrækker turister fra hele verden.

Det kan da i den grad også være en god oplevelse at se de helt store fodboldklubber spille – Anfield, Camp Nou og hvad de ellers hedder byder på gode fodboldoplevelser.

Men det er også andet og måske mere autentiske fodboldoplevelser derude. Herunder tager vi et kig på alternative fodboldrejsemål, hvor der venter nogle overraskende oplevelser.

Budapest – billig rejse & fed fankultur

Budapest er hovedstad i Ungarn og i stigende grad et rejsemål som danskerne har taget til sig. Det skyldes bl.a. de mange spændende seværdigheder og de billige priser. Læg dertil, at Ryanair og Wizzair har flybilletter til Budapest under 500 kr retur – så er der lagt i kakkelovnen til en billig rejse.

Hvad mange dog ikke ved er, at der i Budapest er rigtig gode muligheder for at se fodbold. I den ungarske hovedstad finder vi nemlig både klubberne Honved, Ferencvaros, Ujpest og flere mindre klubber i de lavere rækker.

I sær Ferencvaros er kendt for at have ekstremt medlevende fans, mens de to andre store klubber også kan præstere gode tilskuertal. Ungarsk fodbold er måske ikke hvad det har været, men hvor vigtigt er det egentlig at fodbolden er i topklasse, når man ser den på stadion?

Det kan måske være ligeså spændende at opleve en helt fremmed stadionkultur, få et par billige fadøl og lære nogle ungarske gloser. Overvej en fodboldrejse til Budapest, hvis du vil prøve noget helt andet end vi er vant til herhjemme og på de store stadions rundt omkring i Europa.

Wien – måske et af Europas fedeste derbies

Wien rimer måske ikke på store fodboldoplevelser, men ikke desto mindre har byens to store klubber, Rapid og Austria, nogle ekstremt loyale fans. Det betyder at det virkelig slår gnister på tribunerne, når Rapid og Austria spiller kamp.

Nu skal det lige siges, at det kan være meget svært at få billetter til lige præcis derbyet i Wien, men mindre kan også gøre det.

Rapid Wien er i sær kendt for deres vilde fans. Se bare her:

Wien er ikke ligeså billig som Budapest – faktisk langt fra. Generelt skal du regne med at betale +1000 kr for flybilletter til Wien, så det er altså ikke destinationen man bare lige rejser til hvis det skal være billigt.

Det er også dyrere at være i selve byen, hvor mad og drikke koster langt mere end i Budapest. Til gengæld kan du blære dig med at have set fodbold på et stadion, hvor de færreste danskere har sat sine fødder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *